Æon
Denne artikel vil behandle spørgsmålet om Æon, som har fået stor relevans i nyere tid. Fra dets oprindelse til dets nuværende indvirkning på samfundet vil dets udvikling og indflydelse på forskellige områder blive undersøgt. Æon har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed og har skabt debatter og refleksioner om dens betydning og virkning. Gennem en omfattende analyse vil forskellige perspektiver blive udforsket og et omfattende syn på Æon vil blive tilbudt, med det formål at give en dybere forståelse af dette emne.
Millioner af år
Note: 30.6.2009 redefinerede 'International Union of Geological Sciences' (IUGS) grænsen mellem Pliocæn og Pleistocæn
Denne artikel omhandler begrebet æon. Opslagsordet har også en anden betydning, se ÆON.
En æon (græsk: aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
I geologien er æon den største tidsinddeling i Jordens geologiske historie. Tiden siden Jordens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden inddeles i i alt fire æoner:
- Phanerozoikum (542 millioner år siden til i dag).
Superæonen Prækambrium indeholder de tre:
- Proterozoikum (2,5 milliarder til 542 millioner år siden).
- Arkæikum (3,8 til 2,5 milliarder år siden).
- Hadal, (fra Jordens dannelse til de ældst bevarede bjergarter).
Æoner opdeles i æraer, bortset fra Hadal.
De bjergarter, der dannes i løbet af en æon, udgør en kronostratigrafisk enhed; eonothem. Eonothemet Proterozoikum blev dannet i løbet af æonen Proterozoikum.
I astronomi er en æon 1 milliard år.
