I dag er Amagertorv et emne, der interesserer et bredt spektrum af mennesker. Fra faglærde til den brede offentlighed har Amagertorv fanget opmærksomhed og er blevet genstand for debat og refleksion. Med en betydelig indflydelse på forskellige områder har Amagertorv genereret en bred vifte af meninger og har vakt interesse for at udforske dens forskellige facetter. I denne artikel vil vi udforske Amagertorv og dets implikationer i dybden med det formål at kaste lys over dette emne, der er så relevant i dag.
Amagertorv er et torv i Indre By i København. Det strækker sig fra Højbro Plads til Vimmelskaftet og udgør en del af Strøget. Det har været gågade siden 1962. Udover at være en af Københavns centrale indkøbsgader har Amagertorv gennem de sidste år udviklet sig til at være samlingssted for en række store advokatfirmaer.
Historie
Navnet Amagertorv kommer af det forhold, at det tidligere var her, bønderne fra Amager solgte forskellige varer til københavnerne. Navnet kendes siden 1400-tallet, hvor der muligvis handledes med fisk. Senere blev det grøntsager.
Den 16. januar 1902 blev underjordiske toiletter på Amagertorvet indviet, som var Københavns første.
Amagertorv blev 17. november1962, som forsøg, omlagt til gågade sammen med resten af Strøget – Danmarks og en af verdens første. Forsøget blev gjort permanent i 1964.
Amagertorv i dag
På Amagertorv ligger en række kendte forretninger og cafeer, heriblandt:
Christensen, Carl C. og Henriques, Axel (1931). Strøget fra Kongens Nytorv til Raadhuspladsen. København: H. Hagerups Forlag.
Møller, Jan (1988). "Bind 3: Strøget og Gammel Strand". I Bramsen, Bo (red.). København, før og nu - og aldrig. København: Forlaget Palle Fogtdal A/S. ISBN87-7248031-9.