Benådning
I dagens verden er Benådning blevet et emne af grundlæggende interesse for store dele af samfundet. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på økonomien, politik, kultur eller menneskers dagligdag, er Benådning et element, der ikke går ubemærket hen. Gennem historien har Benådning været en kilde til debat, undersøgelse og refleksion, og i dag er det fortsat et relevant og aktuelt emne. Det er derfor, det er vigtigt at uddybe vores viden om Benådning, forstå dens forskellige facetter og dimensioner og reflektere over dens betydning i vores liv. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af Benådning, udforske dens forskellige aspekter og dens indflydelse på den moderne verden.
Benådning (Pardon) er i juridisk sammenhæng fritagelse fra eller nedsættelse af en pådømt straf.
I Danmark er benådning reguleret ved 1953-Grundlovens paragraf 24 hvor der står "Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe." Dansk benådning er set ved Retsopgøret efter besættelsen hvor to dødsdømte kvinder fik ændret straffen til livsvarigt fængsel. De blev senere løsladt.
Se også
Litteratur
- Peter Kramp; Gorm Gabrielsen (24. februar 2004), "Benådning på grund af psykisk lidelse - diagnoser, kriminalitet m.v. i dag og for 35 år siden", Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 91 (1), doi:10.7146/NTFK.V91I1.71579, Wikidata Q104917106
Henvisninger
- ^ "Danmarks Riges Grundlov".
- ^ William Rentzmann. "benådning". Den Store Danske.
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |