Funktionalisme (arkitektur)

I dagens verden har Funktionalisme (arkitektur) indtaget en fundamental rolle i samfundet. Hvad enten det er på den personlige, arbejdsmæssige eller sociale sfære, er Funktionalisme (arkitektur) blevet et emne med stor relevans og debat. Efterhånden som vi rykker frem i den digitale tidsalder, bliver indflydelsen fra Funktionalisme (arkitektur) mere og mere tydelig og påvirker så forskellige aspekter som teknologi, kultur, økonomi og politik. I denne artikel vil vi udforske Funktionalisme (arkitektur)'s rolle i vores daglige liv i dybden, analysere dens betydning og de implikationer, den har på forskellige områder. Fra dets indflydelse på mental sundhed til dets indflydelse på det moderne samfund, er Funktionalisme (arkitektur) et emne, der fortsætter med at skabe interesse og refleksion. Tag med os på denne rejse gennem et emne, der aldrig stopper med at overraske og udfordre os i nutidens verden.
Bella Vista i Klampenborg
Bellavista Klampenborg.
Tankstation Skovshoved Strandvej, tegnet af Arne Jacobsen (1938)
For alternative betydninger, se Funktionalisme. (Se også artikler, som begynder med Funktionalisme)

Funktionalisme (også funkis, af funktion, fra latin: functio, fungere, udføre, fyldbyrde) er den stilhistoriske betegnelse for en udvikling i arkitekturen, som opstod efter første verdenskrig og prægede mellemkrigstiden. Funktionalisme overlapper med modernismen og bruges til tider synonymt med denne. Ofte henviser "funktionalisme" dog primært til den skandinaviske afart af modernismen koblet til en social indsats og opbygningen af velfærdssamfundet.

Forkortelsen funkis (fra svensk) opstod omkring tiden for Stockholmsudstillingen 1930.

De danske funktionalister kan groft sagt opdeles i to grupper: Arkitekter, der søgte at efterligne de udenlandske forbilleder, især Le Corbusiers hvide, kubiske huse og i stort omfang brød med traditionel dansk byggeskik, og arkitekter, der søgte at kombinere funktionalismen med danske materialer og håndværkstraditioner. Den første gruppes værker præges af flade tage, hvide facader og eksperimenter med beton, mens den anden gruppes bygninger er opført i mursten og har tegltage.

Hostrups Have, Frederiksberg (tegnet af Hans Dahlerup Berthelsen). Danmarks største modernistiske beboelsesejendom (1935-36)

Til den første gruppe hører bl.a. Arne Jacobsen, Ole Falkentorp, Flemming Lassen, Mogens Lassen, Vilhelm Lauritzen, Carlo Odgaard og Frits Schlegel, mens den anden gruppe præges af bl.a. Povl Baumann, Hans Dahlerup Berthelsen, Kay Fisker, C.F. Møller, Axel Maar og Arthur Wittmaack & Vilhelm Hvalsøe. Den sidstnævnte gruppe fik på langt sigt klart den største betydning for boligbyggeriet.

Mange af tidens arkitekter, fx Svenn Eske Kristensen og Hans Hansen bevægede sig dog frit og eksperimenterende mellem disse positioner.

Eksempler:

Kilde/henvisning

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot