Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge

I denne artikel vil vi gå i dybden med virkningen og relevansen af ​​Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge i det moderne samfund. Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge har været et emne af interesse og debat i årtier, og dets indflydelse strækker sig til flere områder, fra politik og økonomi til kultur og teknologi. Gennem en dybdegående analyse vil vi undersøge, hvordan Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge har formet vores opfattelser, adfærd og relationer i nutidens verden. Derudover vil vi behandle de implikationer og udfordringer, som Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge udgør for fremtiden, og hvordan dens udvikling vil fortsætte med at forme menneskehedens gang.

"Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge" eller blot "Hakon Jarls død" er et dansk digt af Adam Oehlenschläger udgivet i samlingen Digte 1803 i 1802.

Digtsamlingen var Oehlenschlägers gennembrud og har et præg af ungdommelig lidenskab (han var blot 23 år gammel). Blandt digtene i samlingen er også "Guldhornene", og samlingen regnes normalt i dansk litteraturhistorie som indvarslingen af romantikken. Blandt temaerne i denne kulturstrømning er beundring af naturen, forherligelse af fortiden samt en national vækkelse. I det lys skal "Hakon Jarls død" ses, idet den dansk-norske fortid her er i centrum. Hakon Jarl er den historiske skikkelse Håkon jarl, der regerede Norge i de sidste par årtier i det 10. århundrede. I den periode var kristendommen ved at gøre sit indtog i Norden, og Harald Blåtand var netop gået over til den nye tro i Danmark. Harald overdrog kongemagten i Norge til Håkon, selv om denne fortsat holdt fast i den gamle tro. Norge var imidlertid et splittet land, og Håkon blev mere og mere upopulær. I et oprør, hvor blandt andet den døbte Olav Tryggvason deltog, blev Håkon trængt op i en krog og dræbt af en træl. Men i eftertiden blev den kristne Olav udnævnt til konge og kunne nu indføre kristendommen; han blev regnet for Håkons banemand. Oehlenschläger var fascineret af denne afgørende hændelse i norsk historie, måske i højere grad af undergangen af den gamle kultur, inkarneret i Hakons skikkelse, end af den nye tids komme.

Digtet består af 12 strofer på hver 10 linjer med rimmønsteret A-B-A-B-C-C-D-D-E-E.

"Hakon Jarls død" indgår i lyrikantologien af 12 digte i Kulturkanonen fra 2006.

Referencer

  1. ^ Østergaard, Anders. "Lyrikantologi". emu.dk. Arkiveret fra originalen 27. december 2015. Hentet 22. september 2017.
  2. ^ "Adam Oehlenschläger: Hakon Jarls Död". kalliope.dk. Hentet 22. september 2017.
Sprog og litteraturSpire
Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.