Levin Ludvig von Hobe

I denne artikel vil vi udforske og analysere virkningen af ​​Levin Ludvig von Hobe i forskellige sammenhænge og omfang. Siden dets fremkomst har Levin Ludvig von Hobe genereret en række debatter og kontroverser, der har gennemsyret forskellige sociale og kulturelle sfærer. Gennem historien har Levin Ludvig von Hobe sat et uudsletteligt præg på menneskers liv, deres tanker og deres handlinger. Vi vil dykke ned i de mest relevante aspekter og undersøge, hvordan Levin Ludvig von Hobe har formet og transformeret den verden, vi lever i, samt de mange fortolkninger, det har givet anledning til. Denne artikel søger at tilbyde et bredt og tværfagligt perspektiv på Levin Ludvig von Hobe, der inviterer læseren til at reflektere over dets betydning og indflydelse på det nuværende samfund.

Levin Ludvig (Ludewig) von Hobe (også Hoben) (25. november 1700Warbelow i Mecklenburg26. april 1781 i Citadellet Frederikshavn) var en dansk officer.

Han var søn af Carl (Cord) Ludwig von Hobe (død 1705) til Warbelow i Mecklenburg og dennes 2. hustru Dorothea von Levetzow (1660-1727). Han kom tidligt til Danmark, hvor han på mødreneside havde mange slægtninge, blev 1722 sekondløjtnant ved oldenborgske hvervede Regiment, 1727 premierløjtnant og samme år kaptajn, 1737 forsat til Fodgarden, 1746 major ved denne, 1752 karakteriseret oberst af infanteriet (anciennitet fra 1750), 1756 chef for falsterske Regiment, 1760 deputeret i Landetatens Generalkommissariat og samme år generalmajor. Under Claude-Louis de Saint-Germains styrelse var han uden ansættelse, derimod 1766-67 medlem af «det høje Krigsraad». 1768 blev han kommandant i Kastellet og forblev til sin død, 26. april 1781, i denne stilling, hvor bl.a. 1772 bevogtningen af Struensee og hans medfanger blev ham overdraget. Han synes at have optrådt forholdsvis humant over for disse og skal fx have hæmmet kaptajn Christian Frederik Becks trakasserier. Hobe, der 1766 var blevet hvid ridder, forfremmedes 1769 til generalløjtnant og i en høj alder i 1775 til general. 1772-73 fungerede han atter et halvt år som deputeret i Hærens øverste kollegiale myndighed, som da kaldtes Generalitets- og Kommissariatskollegiet.

Han blev gift 1. gang 1732 med Cathrine Sophie f. Langhaar (f. 1703 d. 1748), datter af oberst Claus Langhaar; 2. gang 1753 med Adelgunde Sophie f. Scholten (f. 1732, d. 1775), datter af general Henrik von Scholten. Hobe var 1776 blevet optaget i den danske adelstand, og en sønnesøn af ham blev 1821 ved giftermål baron von Hobe-Gelting og ejer af Gelting Gods i Angel.

Kilder


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af ] i stedet for DBL-skabelonen.