I dagens verden har Neue Sachlichkeit fået stor relevans på forskellige områder. Hvad enten det er på det politiske, sociale, kulturelle eller teknologiske område, har Neue Sachlichkeit positioneret sig som et centralt emne for debat og interesse. Dens indvirkning er blevet bemærket i folks daglige liv såvel som i samfundsdynamikken og udviklingen af forskellige industrier. I denne artikel vil vi udforske betydningen og vigtigheden af Neue Sachlichkeit i dag, såvel som dens indflydelse på forskellige aspekter af vores liv. Endvidere vil vi analysere, hvordan Neue Sachlichkeit fortsætter med at være et referencepunkt i den moderne verden, og hvordan dets relevans vil fortsætte med at stige i fremtiden.
Den tidligere IG Farben-bygning, i dag del af Goethe-universitetet i Frankfurt, regnes som udtryk for den tyske stilretning Neue Sachlichkeit eller Den nye saglighed i 1920'erne. Den buede facade dæmper indtrykket af bygningens størrelse.
Begrebet Neue Sachlichkeit blev skabt af den tyske kunstkritiker Gustav Friedrich Hartlaub i 1923 for at beskrive billedstilen hos Max Beckmann, Otto Dix og George Grosz. Deres formudtryk blev set som en reaktion mod den traditionelle ekspressionisme og delvis impressionismen. Neue Sachlichkeit ville blandt andet knytte malerkunsten til virkeligheden ved en skarp observation af genstandene, en tydelig tegnemåde og streng komposition. Retningen krævede også politisk engagement, og motiverne var ofte karikerede og satiriske. I andre kunstarter, for eksempel inden for dramatikken, blev der brugt dokumentarisk materiale.
