Reduktion (kemi)

I dagens verden er Reduktion (kemi) blevet et emne af stor interesse og relevans. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen bliver flere og flere mennesker på en eller anden måde påvirket af Reduktion (kemi). Fra dets indvirkning på samfundet til dets økonomiske implikationer har Reduktion (kemi) genereret stor debat og analyser på forskellige områder. I denne artikel vil vi i detaljer og udtømmende udforske de forskellige dimensioner af Reduktion (kemi) for at forstå dens betydning i den moderne verden og dens indflydelse på vores liv.
For alternative betydninger, se Reduktion. (Se også artikler, som begynder med Reduktion)

En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal. Dette ses f.eks. ved elektronoptagelse, når et atom, molekyle eller en ion optager elektroner. Ofte er der ikke tale om en elektronoptagelse, men blot at antallet af elektroner omkring et atom eller gruppe af atomer forøges.

Stoffer der reducerer andre stoffer kaldes reduktionsmidler, f.eks. hydrogen (brint) og visse metaller. Ved en reduktion skal der samtidigt ske en oxidation. En sådan reaktion kaldes en redoxreaktion.

Et eksempel er oxygens (ilt) reduktion med hydrogen, hvor der ikke overføres elektroner, men hvor antallet af elektroner "omkring" oxygen stiger:

O2 + 2 H2 → 2 H2O

(finder sted i brændselsceller)

Et andet eksempel er metallisk kobbers reduktion af sølvioner:

Cu(s) + 2 Ag+ (aq) → Cu2+ (aq) + 2 Ag(s)

sidstnævnte kan opdeles i to delprocesser, hvor overførslen af elektroner er tydelig:

1) 2 Ag+ (aq) + 2 e- → 2 Ag(s) (reduktion)

2) Cu(s) → Cu2+ (aq) + 2 e- (oxidation)

Organisk kemi og biokemi

Inden for organisk kemi og biokemi kan man ofte nøjes med at se om der sker en optagelse af H (hydrogen) eller afgivelse af O (oxygen), idet disse ændringer indikerer en reduktion, som i følgende:

Organisk syre → aldehyd → alkohol

fx: Ethansyre (eddikesyre) → ethanal → ethanol

CH3COOH → CH3CHO → CH3CH2OH

En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation). Ordet bruges mest om de molekyler, der beskytter mod virkningen af "frie radikaler" (molekyler med en uparret elektron) som f.eks. Askorbinsyre, C-vitamin.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.