Sametinget i Norge

I denne artikel vil vi udforske Sametinget i Norge og dens indvirkning på forskellige aspekter af samfundet. Siden dens optræden på den offentlige scene har Sametinget i Norge fanget folks fantasi og skabt intens debat omkring dens betydning og relevans. Dette fænomen har utvivlsomt sat et uudsletteligt præg på populærkulturen, hvilket har påvirket den måde, samfundet opfatter og nærmer sig en bred vifte af spørgsmål. Igennem denne artikel vil vi undersøge de mange dimensioner af Sametinget i Norge og dens indflydelse på områder som politik, teknologi, uddannelse, blandt andre. Vi vil også analysere de forskellige perspektiver, der eksisterer vedrørende Sametinget i Norge, og dermed tillade en mere komplet og berigende forståelse af dens betydning i det aktuelle panorama.
Sametinget

Sametinget er en national, repræsentantiv folkevalgt forsamling for samer i Norge. Sametinget styres til daglig af Sametingsrådet, som ledes af sametingspræsidenten. Sametingets parlamentsbygning og hovedadministration ligger i Karasjok.

Sametinget styres efter det parlamentariske princip, at det siddende Sametingsråd baserer sin virksomhed på tillid i plenum. Sametinget er et politisk redskab, som skal styrke samernes politiske stilling og bidrage til en retfærdig behandling af det samiske folk.

Valg

Alle, som er registreret i Sametingets valgmandtal, Samemanntallet, er valgbare og kan afgive stemme i sametingsvalg. Sametingsvalg og det norske stortingsvalg afvikles på samme dag, hvert fjerde år. 31. maj 2005 var der registreret 12.475 samer i samemanntallet.

Historie

Første sametingsvalg blev afholdt efteråret 1989, og det første sameting blev erklæret officielt åbnet af H. M. kong Olav V 9. oktober 1989. Sametinget afløste Norsk Sameråd.

I Alta-sagen blev samiske organisationer og norske myndigheder enige om at udrede samiske politiske og kulturelle rettigheder. Sameretsudvalget kom med sin første delindstilling (NOU 23:1984) allerede i 1984, og denne lagde grundlaget til Stortingets vedtagelse i 1987 om en egen samelov og oprettelsen af Sametinget som en følge af dette.

Indtil 1989 og etableringen af Sametinget blev en begrænset samisk selvbestemmelse forvaltet af Norsk Sameråd.

Sametingets plenum

Der sidder 43 repræsentanter i Sametinget, og der sidder tre eller fire repræsentanter fra hver af de tretten samiske valgkredse.

Politisk sammensætning (2005-2009)

Norske Samers Riksforbund (NSR) og Arbeiderpartiet (Ap) er de største partier repræsenteret i Sametinget. NSR havde sametingspræsidenten for indeværende periode frem til 26. september, hvor Egil Olli (Ap) blev valgt til ny præsident. Foruden NSR og Ap er resten af repræsentanterne fra mindre partier, som hver har et medlem. Sverige og Finland har også egne sameting. I 2000 blev Samisk parlamentarisk råd oprettet som et samarbejdsorgan bestående af Norges, Sveriges og Finlands sameting. De russiske samer har observatørstatus.

Partier

Ved sametingsvalget 2005 opstillede disse partier med lister i en eller flere valgkredse:

Sametingspræsidenter

Sven-Roald Nystø, Aili Keskitalo og Ole Henrik Magga, tre sametingspræsidenter fra NSR

Fagkomitéer

Sametinget har fire fagkomitéer.

  • Kontrol- og konstitutionskomiteen
  • Plan- og finanskomiteen
  • Opvækst- og uddannelseskomiteen
  • Erhvervs- og kulturkomiteen

Se også

Eksterne henvisninger

69°28′15″N 25°29′47″Ø / 69.47087°N 25.49642°Ø / 69.47087; 25.49642