Selveje

I dagens artikel skal vi udforske Selveje, et yderst relevant emne, som har fanget mange menneskers opmærksomhed i den seneste tid. Med en detaljeret og udtømmende tilgang vil vi dykke ned i de vigtigste og mest kontroversielle aspekter relateret til Selveje, med det formål at tilbyde et komplet og objektivt syn på emnet. Gennem forskning og dybdegående analyse vil vi undersøge de implikationer og konsekvenser, som Selveje har på forskellige områder af samfundet, samt mulige løsninger eller tilgange til at løse dette problem effektivt. Gå ikke glip af denne mulighed for at uddybe din viden om Selveje og få et bredere og mere informeret perspektiv på dette yderst relevante emne.

Selveje er en selskabsform, hvor virksomheden har sin egen formue, men ingen ydre ejerkeds. Ofte ledes en selvejende virksomhed af en bestyrelse, som er øverste myndighed, mens den daglige ledelse forestås af en ansat direktion. Bestyrelsen er ofte selvsupplerende, men flere af medlemmerne udpeges ofte af f.eks. virksomhedens medarbejdere eller folkevalgte organer. Selvejende institutioner omfatter bl.a. idrætsforeninger, højskoler, børneinstitutioner og ældrecentre.

En selvejende virksomhed kan både have som formål at være erhvervsdrivende og at være almennyttig. For at få skattefrihed skal den fastsætte nogle mål for uddeling af formuen, der også fordeles efter disse mål, hvis selskabet opløses.

Se også