Skáldskaparmál

I denne artikel vil vi udforske emnet Skáldskaparmál fra forskellige perspektiver for at tilbyde en komplet og detaljeret vision af dette emne, der er så relevant i dag. Vi vil analysere dens oprindelse, de aktuelle relaterede tendenser, de forskellige tilgange, der findes i denne henseende, og dens indvirkning på samfundet. De praktiske og teoretiske implikationer af Skáldskaparmál vil også blive undersøgt, såvel som dets relevans på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Gennem en dybdegående analyse håber vi at give vores læsere en dybere og mere nuanceret forståelse af Skáldskaparmál og tilskynde til konstruktiv dialog omkring dette emne.

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Loke står på lur for at klippe Sifs hår af. Skáldskaparmál.

Det er udformet som en gennemgang af de mange omskrivninger – kenningar og heiti – som skjaldekvadene er fulde af, med eksempler fra forskellige kvad. Indimellem er fortalt længere historier, heriblandt Thors kamp mod Hrungnir og hans udflugt til jætten Gejrrød.

Især guldet har mange navne, og for at forklare dem må der fortælles en del historier:

Hvorfor kaldes guldet "Sifs hår"? Loke havde klippet alt håret af Sif, og da Thor fandt ud af det, ville han knuse alle knoglerne i Lokes krop, men, sammen med mange andre af gudernes kostbarheder, ved et væddemål, som resulterede i at Loke fik læberne syet sammen.

For at forklare at guldet kaldes "oddergæld", må Snorre fortælle den lange og snørkede historie om Rhinguldet, og for at forklare at det kaldes "Frodes mel", må han gengive Grottesangen – kvadet om den guldgale konge, som kom galt af sted fordi han ikke kunne få nok, og satte Fenja og Menja til kværnen, til de gjorde oprør.

Eksterne henvisninger