Sprogdød

I denne artikel skal vi udforske i detaljer Sprogdød og dens indvirkning på forskellige aspekter af vores liv. Sprogdød er et emne, der har vakt stor interesse i de senere år, og dets betydning er afspejlet i talrige undersøgelser og undersøgelser. Fra dens indflydelse på den sociale sfære til dens relevans på det teknologiske område, spiller Sprogdød en fundamental rolle, som vi ikke kan ignorere. Igennem denne artikel vil vi diskutere, hvordan Sprogdød har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsætter med at forme vores miljø i dag. Derudover vil vi udforske de etiske og moralske implikationer, som Sprogdød har, såvel som de mulige fremtidsperspektiver, der åbner sig, efterhånden som vi fortsætter med at opdage mere om dette fænomen.
Ikke at forveksle med Sprogtab.
Dolly Pentreath, der ofte betragtes som den sidste indfødte taler af kornisk, i et portræt fra 1781

Indenfor lingvistikken sker sprogdød når et sprog mister sin sidste modersmålstaler. Til sammenligning sker sprogudryddelse når sproget ikke længere kendes, heller ikke af andetsprogstalere. Andre lignende begreber er sprogdrab, hvor et sprog død af naturlige eller politiske årsager, og glottofagi, der betegner måden et mindre sprog bliver fuldstændigt absorberet eller erstattet af, et større sprog.

Sprogdød er en proces hvorved et talefællesskabs sproglige kompetence indenfor deres sprogvarietet mindskes indtil der til sidst ikke er nogle talere tilbage, som kan tale varieteten flydende. Sprogdød kan ramme enhver sprogform, inklusive dialekter.

Henvisninger

  1. ^ Zuckermann, Ghil'ad, "Stop, revive and survive", The Australian Higher Education, June 6, 2012.
  2. ^ Calvet, Jean-Louis. 1974. Langue et colonialisme: petit traité de glottophagie. Paris.
SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.