Nu om dage er Tørv et meget diskuteret emne i samfundet. I årevis har Tørv været genstand for interesse og debat på forskellige områder, hvilket har genereret modstridende meninger og holdninger. Gennem historien har Tørv haft en betydelig indflydelse på menneskers liv, og påvirket den måde, de tænker, handler og forholder sig til deres miljø. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Tørv, analysere dens betydning og de implikationer, den har på vores daglige liv. At vide mere om Tørv vil give os mulighed for bedre at forstå dets omfang, og hvordan vi positivt kan adressere det i vores daglige liv.
Formatering af flertydig artikel
Denne flertydige artikel er i øjeblikket ikke tilpasset det vedtagne format for flertydige artikler.
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet.
Tørv bruges i flere betydninger:
En plade (græstørv) af kompakt plantemateriale og jord
Brændsel af kompakt dødt eller ringe nedbrudt plantemateriale fra en tørvemose: mosetørv og lyngtørv. Tørv har en højere brændværdi end lyngtørv. Under 2. verdenskrig udgjorde tørv fra danske moser en meget væsentlig del af landets brændselsforsyning
Planteslægten Tørvemos (Sphagnum) er de mosser, som danner højmoserne. Det brune, trævlede jordforbedringsmiddel, spagnum, har ringe brændværdi (ældre dansk: "hundekød") og blev tidligere ryddet til side for at nå den egentlige mosetørv, der er opstået ved, at nedbrydningen af plantematerialet er standset ved oversvømmelse/iltmangel. Hvis mosetørv får lov at ligge i årtusinder, bliver det efterhånden til brunkul. Hvis det ligger i mange millioner år bliver det efterhånden til stenkul.
