I denne artikel vil vi diskutere emnet Tordenkile, et emne af stor relevans og interesse i dag. Tordenkile har genereret adskillige debatter og kontroverser, samt vakt interesse hos eksperter og fans af forskellige discipliner. I denne forstand er det vigtigt at analysere i detaljer alle aspekter og perspektiver relateret til Tordenkile for fuldt ud at forstå dets indvirkning og omfang i dagens samfund. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige synspunkter, relevante data og mulige fremtidige implikationer af Tordenkile, med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision om dette vigtige emne.
En tordenkile er en symbolsk repræsentation af et lynnedslag. Flere religioner forestillede sig tordenkiler udslynget af himmelske guder mod fjender eller for at udtrykke støtte til eller mishag med et eller andet. Derfor kunne der tages varsler af tordenvejr.
Jupiter de Smyrne. Fundet nær Smyrna i 1680. Skulpturen blev præsenteret for Ludvig 14. af Frankrig som Æskulap, men restaureret som Zeus ca. 1686 af Pierre Granier, som tilføjede den hævede, højre arm med tordenkilen. Skulpturen er af marmor og stammer fra midten af det 2. århundrede f.Kr. Tidligere stod den i haveanlægget ved Versailles, men opbevares nu på Louvre i Paris.Zeus' hoved og en tordenkile på en mønt fra Epirus, 234 f.Kr.
En tordenkile gengives ofte som et lyn med tydelig spids, som en pil eller som et bundt af lyn. Den tidlige protoindoeuropæiske gud Himmelfader var ophav til de himmelske lyn. En arv der fulgte hans nyere versioner som Zeus og Jupiter.
Hvor et lyn slog ned, antog man, at der dannedes en tordensten. Den kunne beskytte mod lynnedslag i en bolig.
