I dagens verden er Troms og Finnmark blevet et emne af yderste vigtighed og relevans. Uanset om det har indflydelse på samfundet, dets relevans i historien eller dets indflydelse på vores daglige liv, har Troms og Finnmark fanget opmærksomheden hos både eksperter og fans. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge alle aspekter relateret til Troms og Finnmark, fra dens oprindelse til dens virkning i dag. Vi vil analysere de forskellige perspektiver, meninger og debatter omkring Troms og Finnmark, med det formål at give en omfattende og komplet vision af dette emne, der er så relevant i dag.
Øverste administrative leder skal have sæde i Tromsø, dvs. fylkesrådmanden og øvrige politiske topfigurer.
Folkeafstemning om sammenlægning
Den fremforhandlede aftale mødte modstand i Finnmark, og blev 15. marts stemt ned i Finnmark fylkesting (21 mod – 11 for). I stedet vedtog fylkestinget en folkeafstemning om sammenlægning af Troms og Finnmark, som blev afholdt 14. maj 2018. Samtidig viste meningsmålinger i begge fylker massiv modstand mod sammenlægning og støtte til folkeafstemning.
På stemmeseddelen blev vælgernespurgt: «Ønsker du at Finnmark fylke skal slås sammen med Troms fylke?» med valgmulighederne «Ja» og «Nei».58 % af de stemmeberettigede stemte og resultatet blev et flertall (87 %) mod fylkessammenlægning. På forhånd havde fylkesordfører Ragnhild Vassvik udtrykt håb om over 75 % valgdeltakelse.
Efter afstemningen udtalte kommunalminister Monica Mæland, at folkeafstemningen i Finnmark ikke kunne omgøre stortingsvedtagelsen.
Geografi og demografi
Fylkets areal omfatter ca. 74.828 kvadratkilometer - af dette 65 % i nuværende Finnmark.
Fylkets folketal er ca. 244.000 indbyggere - af dette 68 % i nuværende Troms.
Fylkets største by er Tromsø - med ca. 76.000 indbyggere.