I denne artikel skal vi udforske virkningen af Hadrians mur på det moderne samfund. Siden sin optræden på den globale scene har Hadrians mur vakt stor interesse og har skabt utallige debatter inden for forskellige områder, såsom politik, kultur, teknologi eller videnskab. I denne forstand foreslår vi en omfattende analyse af, hvordan Hadrians mur har transformeret den måde, vi lever, tænker og forholder os til verden omkring os. Igennem disse sider vil vi undersøge både de positive aspekter og de udfordringer, som Hadrians mur byder på for vores samfund, med det formål at give en omfattende og berigende vision af dette fænomen.
Hadrians mur (latin: Vallum Hadriani) er en mur og et fæstningsværk af sten og tørv. Den er 120 kilometer lang og ligger omtrent på grænsen mellem England og Skotland.
Hadrians mur blev begyndt år 122 e. Kr. Den er bygget af romerne under kejserHadrian.
Formålet var at beskytte det romerske Britannien mod pikternes plyndringstogter fra Skotland og bruge de romerske tropper i andre dele af imperiet. Muren skulle give fred, markere grænsen og skabe økonomisk stabilitet. Muren var nordgrænse for Romerriget gennem det meste af dets tid i Britannien, og den var kejserrigets stærkest befæstede fæstningsværk med 14 grænseforter. Muren fik stor betydning i forbindelse med grænsehandel.